Fra domæne-, via krav- til programmelbeskrivelser, og indenfor hver af disse, f.eks. fra abstrakte, programmelarkitektur-, og via mindre abstrakte programmelstruktur-. og til stedse mere konkrete programmeldesign-beskrivelser, er der i hele datalogens virke primært tale om sproglige beskrivelser. Specifikations-, definitions-, design- og programmerings-sprog spiller således en altafgørende rolle: som genstand for forskning og som værktøj i ingeniørkunsten. Det er ikke kun de formaliserede sprog som datalogen skal beherske, men også, og især, det uformelle, naturlige sprog. De forrige sprog for at sikre korrekt udvikling. Det nationale sprog for præcist at kunne kommunikere.
Hvor vi ``gamle'' på forskellig vis brugte to dage om ugen på om eftermiddagen, gennem to førstedelsår på DTH i 1950rne, til at lære at tegne efter Helge Nielsens noget særegne forskrifter -- og hvor datamatiserede tegneprogrammer idag fuldt har overtaget denne funktion, ja der kan man vanskeligt forestille sig nogen automatisering af det menneskelige sprog. Evnen til at fokusere på det essentielle, til pædagogisk forståeligt og didaktisk afklaret at fremstille en problemstilling og dens løsning, ned gennem ofte 15-20 niveauer af abstraktion, en sådan evne er altafgørende for at en datalog skal kunne blive succesrig. Når man så dertil lægger hvad vedkommende ingeniør skal præstere som informatiker, hvor det ofte kommer på tale at kombinere det datalogiske, ikke-naturvidenskabelige, med et eller flere af de af naturvidenskaberne bestemte ingeniørfag, ja så skal der ikke megen fantasi til at forestille sig informatikerens kommunikationsproblematik.