Bestemte læsere måtte, indtil dette sted, have bemærket at artiklen -- udover flere referenser til oversættere og fortolkere (blandt datalogiens ypperste teknologiske frembringelser) -- endnu ikke nævneværdigt har behandlet problemet: databasestyresystemer, datakommunikations- og netværksstyresystemer, endsige operativsystemer. Også disse er jo vigtige elementer i et brugbart datasystem. Hvad skyldes det at jeg ligesom har ``fortrængt'', eller i det mindste udsat, til et så sent `tidspunkt', i det mindste en systematisk indpasning af denne -- som tidligere implicit nævnt -- datalogisk navlebeskuende datamatik? Svaret er ganske enkelt, at disse former for systemer ``blot'' er eksempler fra hver sin klasse af datamatisk teknologi. Jeg vil nu prøve en systematisk indpasning. Dvs. en form for ``opremsning'' som tilføjer ikke-trivial viden.
Generelt er det så, at der ikke findes een metode, der sikkert bringer datalogen frem til ethvert af de mange datamatiske systemer denne artikel omtaler. Man kan opdele den datamatiske verden i flere klasser systemer, hver klasse bestemt ved sin såkaldte `problem-ramme'. Klassedelingen er bestemt ved at alle eksempler på instantieringer af klassens elementer (som hver for sig udgør et større stykke programmel) stort set udvikles vha. en nærmere bestemt metode; samt ved at to forskellige klasser repræsenterer væsensforskellige metoder. Eksempler er:
Dette er det klassiske datalogiske område. Dels findes der siden begyndelsen af 1970rne en rimelig sikker teori for hvorledes man ingeniørmæssigt udvikler en oversætter. Dels opbygges oversættere af stort set de samme delfunktioner: En lexikalsk passage indlæser programteksten tegn for tegn og genskaber fra disse tegn programmernes atomiske bestanddele. En syntaksanalysator konstruerer (ved såkaldt syntaksanalyse) fra de atomiske dele programmets syntaktiske struktur. En syntaks-fejl passage forsøger, udfra en nu omfattende forståelse for programmets struktur, at rette trivielle og, i tilfælde, mindre trivielle, som oftest omgivelsesbetingede fejl. Efterfølgende oversætterpassager kan omstrukturere programtekst-syntakstræet med henblik på en eventuel optimering (dvs. minimering af den eksekveringstid som den sidenhen genererede kode afstedkommer). Og endelig afsluttes oversætteren logisk set af kodegenereringspassagen.
Danmark har siden 1960 hørt til blandt de mere successrige lande hvad angår udvikling af traditionelle og af avancered oversættere. Fra Regnecentralens Gier Algol oversætter fra omkring 1961, via Turbo-Pascal, til Dansk Datamatik Centers avancerede oversættere for CHILL og Ada og PDCs Turbo-Prolog! Sidstnævnte tre systemer nyder udbredelse på verdensplan, og er alle udviklet under brug af rigorøse, formelt baserede metoder. Dette har medført en betydelig fejlfrihed.
Problemrammen `oversættere' omfatter også fortolkere, JSP (Jackson Structured Programming), såkaldte gen- eller omskrivningssystemer, oa.
IT/DTU står bag disse senere systemer og har leveret afgørende forskningsbidrag til deres sikre udvikling. Uden ID/DTH's forskning indenfor formel udvikling af oversættere ville vi idag ikke have haft så succesrige firmaer som DDC Intl. og PDC. Tre danske institutioner: to firmaer (DDC Intl., PDC) og et, nu, af andre grunde, desværre nedlagt forskningscenter (tfl = TeleDanmark Forskning) har tilkæmpet sig internationale positioner og kvalitetsry for deres arbejde med Ada, Prolog og CHILL (respektive).
Programmel til overvågning og styring af processer udgør en anden klasse. Fra de datamatiske bestemte operativ- til de fremstillingsindustri bestemte processstyringssystemer går der en lige linje. Mange større elektroniske instrument eller elektromekaniske fremstillingssystemer indeholder i deres kerne et styresystem. Brüel & Kjær forsøgte sig i begyndelsen af 1980rne på et større instrumentsystem. Man forstod ikke at problemet var et rimeligt klassisk datalogisk problem. Man ville ikke lytte. Og resultatet blev en af de meget store pinde til B&K's ligkiste.
IT/DTUs forskning indenfor troværdige og sandtids-systemer er en vigtig forudsætning for etablering af sikre styretekniske systemer (A.P. Ravn, Hans Rischel m.fl.).
Vel den klasse systemer der bliver brugt mest idag, i administration, erhverv og industri, er de der baserer deres afvikling på underliggende databasestyresystemer. Produkter som IBMs IMS, dBase I-II-II, osv. kendetegner denne klasse.
IT/DTU har ingen særlig forskningsaktivitet indenfor dette vigtige område. Ved den franske stats' nationale forskningscenter, INRIA, for informatik og automation, udgør database- og informationssystem-forskningen en betragtelig del. Måske er der her noget vi forsømmer generelt i Danmark?
Systemer som CAE, CAD, CAM, almindelige regneark, bogholderi & finanssystemer, er typiske eksempler på ``arbejdsark'' -- een til lejligheden sammenstrikket betegnelse (engelsk: workpiece).
Arbejdsarksystemer er kendetegnet ved at hvad man før udførte stort set alene vha. papir og blyant men muligvis understøttet at datamatiske mellemberegninger, ja det bliver nu altsammen indkorporeret i arbejdsarksystemet.
Ved IT/DTU er man begyndt en udforskning af dette område.
En kombination af styreteknisk og arbejdsark problemramme
findes i såkaldte `enterprise integration', dvs. i
modeller af større, typisk fremstillingsvirksomheder.
Der henvises til punkt 1 side 
.
En bank foretager dagligt millioner af enkeltstående transaktioner, og udveksling af personlige checks mellem banker, det være sig nationalt eller internationalt, kalder idag på nogle af de allerstørste datamatiksystemer.
Alene Master Card's center i South Dakota, der varetager formidling af kreditkortstransaktioner mellem modtagende og udstedende banker, behandler per time millioner af kreditkortstransaktioner som dækker ``The Americas''; fra ildlandet i syd to Alaska i nord!
Ved IT/DTU er man begyndt en udforskning af dette område som et led i forståelsen af ``Hvad er en Bank?''.
Mange ønskede beregninger kan ikke effektueres idet man ikke er istand til præcist at angive nødvendige relationer mellem tilgængelig inddata og ønskede svar -- ofte fordi man ikke tilfulde, algoritmisk eller logisk, forstår problemet. Men man forstår så meget, at det kan ``betale'' sig at udvikle et system til understøttelse af de beslutningsprocesser, som beregningerne ellers ville indgå i. Ved hjælp af såkaldt videnbaserede delsystemer kan man komme en lang vej imod automatisering.
Ved IT/DTU er man begyndt en udforskning af dette område som et led i forståelsen af de strategiske og taktiske beslutningsprocesser hvad angår resoursestyringsproblematikken i f.eks. fremstillings- og transporterhvervene.
Jeg vil iøvrigt overlade det til min gode kollega
professor Jørgen Fischer Nilsson nærmere at beskrive
hele det store, meget spændende og
komplementære område: videnbaserede systemer.
Vi har ved een lejlighed, umiddelbart før jeg rejste
på min 5 års orlov til Macau, arbejdet sammen på en
dengang internationalt fremlagt
artikel om en mulig forståelse af overgange mellem
algoritmiske og videnbaserede systemer.