Eksamensprojekt: Statistik
 
Udbyder: SCA Packaging A/S, Grenå (tidligere Danisco Papers A/S) 
Lars Juulsgaard Sørensen (xperience@post.tele.dk)
Vejleder: Docent, Ph.d. Henrik Spliid
Emne: Simuleringsprogram for papirmaskine
 

SCA Packaging A/S, Grenå (tidligere Danisco Papers A/S) producerer papir ud fra en råvaremasse, som primært består af genbrugspapir og pap. Virksomheden har tre papirmaskiner, der alle producerer samme vare (næsten) med en forskellighed i opbygning og konstruktion og dermed fremstillingsår på næsten 75 år - mellem de tre maskiner. Fabrikken gennemfører produktionen i skiftehold - et faktum, der sammen med indførelsen af kommercielle stop, og dermed en langt mere fleksibel anvendelse af produktionsmidlerne, nødvendiggør anvendelsen og brug af  "best practice" mellem skifteholdene og dermed  "benchmarking" - både i forhold til opnået produktionsmasse (kvantitiv måling) og procedure i udførelsen (kvalitative målinger).

Virksomheden har et ønske om at anvende et computerbaseret simuleringsprogram, der kan udføre (helt eller delvist) følgende elementer på en eller alle tre produktionsmaskiner:

1. Oplæring af nyt personale (tværfaglige funktioner i relation til ønsket om større fleksibilitet og nyansættelser).

2. Simulering af produktionsstop (fejlfinding i forhold til betjening og råvarer samt udskiftning af komponenter (slid) og belastningsgrader i relation til produktionskapaciteten)

3. Knowledge base (registrering af fejlfinding i database)

4. Simulering af opstart i f.m. kommercielle stop herunder registrering af problemområder idatabase (problemområder)

Virksomheden ser udviklingen af systemet, som et samarbejde mellem DTU og virksomheden og er indstillet på en udviklingsproces på ca. 1 år - evt. som en kandidatopgave. Under alle omstændigheder, så er vi interesseret i at se og lave et program, og har i den forbindelse brug for jeres viden.

Vi er indstillet på at dække alle omkostninger i f.m. projektet.


sidst opdateret 30/8 2002  jkl