UNU/IIST gør sit UNU-betingede arbejde på een måde.
Andre UNU centre har indtil for nyligt opfyldt deres formåls-paragraf på en noget anden måde.
Dels har de ikke arbejdet med den private sektor i udviklings-landene, men mere afspejlet FNs hidtidige indgangs-vinkel i disse lande: gennem ministerier. Dels har de ikke givet kurser, men istedet afholdt arbejds-konferencer (``workshops'') -- igen et ``levn'' fra FNs hidtidige virke. Deres forskning, med center & åremåls-ansatte fra mange udviklings-lande, har som regel drejet sig om socio-(mikro-)økonomiske (UNU/INTECH), eller makro-økonomiske (UNU/WIDER) emner. Disse emner er som regel stærkt relateret til FN organisationers og regeringers ``policy''-arbejde og forventes derfor at indgå, når studierne er tilendebragt og rapporteret, i disse organisationers og regeringers beslutnings-process.
UNU/INTECH (FN Universitetets Institut for Ny Teknologi, Maastricht, Nederlandene) arbejder med studier af de socio-økonomiske konsekvenser af indføring af ny teknologi.
UNU/WIDER (FN Universitetets `World Institute for Developing Economics Research, Helsinki, Finland) arbejder med makro-økonomiske studier af de økonomiske forhold der råder og opstår i udviklings-lande der undergår overgange fra ``command-'' til ``demand-''økonomi.
To nyere UNU centre arbejder indenfor det naturvidenskabelige område:
UNU/INRA (FN Universitetets Institut for Naturlige Resoursser i Afrika, Accra, Ghana) arbejder med landbrugs-videnskabelige og geografiske studier af jord-overflade-forhold i henseende til agerbrug: afgrøde, vanding, gødning og dyrkning.
UNU/INWEH (FN Universitetets Institut for `Water, Environment og Health, Ontario, Kanada) samler en række eksisterende Kanadiske centre sammen med tilsvarende i udviklings-lande omkring studier af den koblede problematik: vand, miljø og helse.
Det synes som om flere UNU centre, anført af UNU/WIDER og UNU/INTECH, alt mere følger UNU/IIST's eksempel hvad angår stipendiater, indvirkning på universitets-undervisning, og aktuelt ``arbejde i marken''.