Programmel er een blandt mange former for teknologi. En række kritiske programmelsystemer udvikles, som anden kritisk teknologi, af ingeniører. Som de fleste sådanne ingeniører bygger også dataloger på videnskabeligt opnåede resultater og ved hjælp af tilsvarende opnået metodik. Så på den ene side har vi videnskaben og på den anden side teknologien. Imellem dem arbejder ingeniøren: bygger en tovejs bro mellem dem: fra videnskab til teknologi i konstruktionsarbejdet, fra teknologi til videnskab når nye problemer skal erkendes. En teknolog, sådan lidt sat på spidsen, er en tidligere ingeniør hvis virke ikke mere kræver faglig, videnskabelig indsigt og brug af videnskabelige metoder. En tekniker er en person der konstruktions- eller vedligeholdelsesmæssigt beskæftiger sig med teknologi uden at skulle referere til videnskaben.
Den videnskabelige, eller i det mindste formelle, essens i datalogens og informatikingeniørens arbejde er forståelse for og brug af matematik. I selve det datalogiske -- som vi lige straks skal indkredse -- er det ikke naturvidenskaben, men alene matematikken der er vigtig. Selvfølgelig er der mange som mener at datalogen og informatikingeniøren også bør besidde andre færdigheder udover datalogi og matematik. Der er de der mener at folk der beskæftiger sig med informatik også bør beherske et minimum af psykologi, sociologi mv. Det kan være -- men det er ikke den eventuelle mangel på indsigt heri, der har slået mig som værende en væsentligste årsag til dårligt programmel. Ihvertfald vil dette aspekt ikke blive nærmere behandlet i denne artikel. Forstå det ret: Der kan helt sikkert være mange spændende aspekter ved disse andre discipliner set i forhold til informatik, men vi overlader det til andre datalogiske fagfolk at plædere vigtigheden og udforske emnet videnskabeligt.