Sådan skåret lidt skarpt ud: hvor de af naturvidenskaberne bestemte ingeniørfag bestemmer universer af material kvantitet bestemmer datalogien et intellektuelt univers af kvalitet. Hvor man, til eksempel, i den almindelige -- den af elektronik mv. bestemte -- informationsteknologi, taler om flere transistorer per arealenhed, mindre energiforbrug per funktionsenhed, lavere omkostningsniveau, hurtigere reaktionstid, større hukommelsesenheder, etc., taler man i datalogien om logiske egenskaber: korrekthed af et stykke programmel mht, dets kravspecifikationer, affinitet til anvendelsesdomænet, ``tilpasningsevne'' overfor den menneskelige bruger, osv.
Samtidig synes datalogien at rejse fundamentale spørgsmål af næsten erkendelsesteoretisk natur. Dataloger har god nytte af indsigt i videnskabsteori og -- filosofi -- fra Marcuse, via Kuhn til Popper!
Disse postulerede forskelle gør det ofte vanskeligt at finde fælles fodslag med kolleger på DTU, ja selv indenfor den politisk bestemte konstruktion IT! Stakkels institutleder: hvorledes skal vedkommende dog kunne forlige så ulige sjæle?