02100+02199 Indledende Programmering: Æselspil

02100+02199  Indledende Programmering        Januar 2004
Æselspil


Dette er et spil for én person, der tilhører en klasse af spil, hvor et antal brikker (typisk udført som klodser af træ) skal skubbes rundt, indtil et bestemt mønster er opnået. Klassen kendes på engelsk som Sliding Block Puzzles.

Denne variant af spillet er bl.a. kendt under det franske navn l'Ane Rouge (Det røde æsel), her kaldet Æselspil.

Spillebræt

Spilbrættet består af en rektangulær ramme på 4 x 5 enheder inden for hvilken 10 rektangulære brikker af forskellig størrelse ligger uden at overlappe. På ethvert tidspunkt er netop to enhedskvadrater frie (dvs. ikke dækket af en brik).

blockpuzzle.png

Udgangsposition

Til at starte med ligger de 10 brikker som vist på figuren ovenfor.

Spillets gang

Spilleren laver en serie af træk, indtil spillet er vundet (om nogensinde).

Et træk består i at forskyde en af brikkerne et helt antal enheder vandret eller lodret til en ny position inden for spillebrættet. Under forskydningen må brikken hverken drejes eller komme til at overlappe med andre brikker.

Spillets afslutning

Spillet er vundet så snart "æslet" (den største brik) har nået "udgangen" (midten af den nederste kant), uanset placeringen af de øvrige brikker.

Bemærkninger

Dette spil har et simpelt spilforløb, hvorimod modellerings- og visningsaspekterne er lidt vanskeligere på grund af brikkernes forskellige form.

Det er ikke krævet, at der er "luft" mellem brikkerne som på tegningen ovenfor. Man fx også bruge farver til at skille brikkerne fra hinanden.


Hans Henrik Løvengreen, Jan 8, 2004