EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogPortalenAlumnenetværk

/upload/imm/maries billeder/mtlab.jpg 

 

Alle kender den frustrerende oplevelse, når computeren går i stå med en ukendt fejl eller ”fryser” og ikke reagerer på musen. Derimod virker de indbyggede computere i vaskemaskiner, musikanlæg og biler næsten altid. Det er endnu ikke lykkedes at overføre de metoder, der er brugbare for relativt simple og isolerede tekniske systemer til store komplicerede computersystemer, og netop derfor er forskningscentret MT-LAB sat i verden.

 

Følg dette link og gå til MT-LABs hjemmeside: www.MT-LAB.dk

 

Hvad laver MT-LAB?  

VKR Centre of Excellence, MT-LAB, blev søsat i efteråret 2008 med det formål at skulle udvikle metoder, der gør komplekse computersystemer lige så sikre, stabile og ressourcebesparende som vaskemaskinens minicomputer. Når sådanne pålidelige teknikker er på plads, kan vi for alvor realisere morgendagens intelligente hjem og arbejdspladser, anvende digital sygdomsbehandling og fremstille mobilt udstyr, der samler alle kommunikationsfacetter i samme apparat.

 

Et Centre of Excellence på tværs af landet

MT-LAB er et samarbejde mellem de væsentligste danske forskningsinstitutioner inden for ingeniørvidenskabelig brug af matematiske modeller; Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT Universitetet i København.

Normalt konkurrerer de selvsamme universiteter om at tiltrække de bedste forskere, de fleste midler og det største antal studerende, men målet med MT-LAB er at føre landets bedste hoveder sammen så der kan blive lavet grundforskning på eliteniveau på tværs af uddannelserne.

 

Særlige krav

MT-LAB beskæftiger i øjeblikket 20 ph.d.-studerende, 1 postdoc og 10 videnskabelige medarbejdere. For at komme i betragtning til MT-LAB skal du have en relevant bachelor uddannelse samt have bestået kurset Model Checking og/eller kurset Stochastic Processes og/eller kurset Program Analysis. Kurserne udbydes af Danmarks Tekniske Universitet.

Sidst opdateret af  25.10.2011
Ansvarlig: Flemming Nielson
Top
Asmussens AlleDTU - Bygning 3052800 LyngbyTlf. 4525 3351EAN-nr. 5798000430204